Historie
Da man i 1928, efter 10 års stilstand, stod overfor nyanskaffelse af sporvogne, valgte man som følge af tidens krav at satse på den langt mere moderne bogie-vogntype, der tillod en væsentligt højere kørselshastighed. Vognenes størrelse blev bestemt af spornettes udformning, således blev vognene 12,3 meter lange. Mht. vognenes indretning valgte man at motorvognene skulle have den såkaldte perronindretning, med indgangsdøre i hver ende, og bivognene midterindgangsdøre. Det var i motorvognen en fordel at have indgangsdørene ved vognstyreren, mens det var praktisk at der i bivognen kun var et enkelt sæt døre for bivognskonduktøren at holde øje med.
Motorvogns prototypen
Bivogns prototypen
Motorvognene kom til at veje 17.6 tons, mens en bivogn kom til at veje 13.6 tons. Et samlet vogntog, dvs. motorvogn og bivogn, inklusiv passagerer, kom til at veje ca. 40 tons. Et sådant fuldt besat vogntog kunne, ved hjælp af de 4 styks 22 kW motorer, komme op på 52 km/t på flad vej.
Prototypen kunne sættes i drift den 31. januar 1930, den 19. juni 1930 besluttede man at anskaffe 30 vogntog. De ialt 60 vogne kunne man dog ikke selv klare at bygge på hovedværkstederne, så de 30 bivogne blev bygget hos Scandia i Randers. Det kostede omkring 100.000 kroner at bygge et vogntog. Der blev ialt bygget 118 motorvogne, og 81 bivogne.
Tekniske egenskaber
Motorer: 2 bogier med hver 2 motorer à 22 kW
Indretning
Motorvogn: Perronindretning - 28 siddepl. / 31 ståpl.
Bivogn: Midterdørsindretning - 26 siddepl. / 42 ståpl.
Som her på vogn 575, byggede man en ekstra midterdør i motorvognene i 1950'erne. Bivognene fik i samme ombæring tilføjet en bagdør.
Københavns Sporveje > Lundingvognen
Designet af Ib Lunding. Deraf navnet. Også kendt som "Type 1930", "Bogievognen"