Historie

"Standardvognen" er et begreb der dækker over mange forskellige variationer af flere sporvognstyper, der dog alle  havde ret ensartet udseende og alder. Disse vogne blev leveret til forskellige sporvejsselskaber i perioden 1901-1912, men blev alle en del af Københavns Sporveje i 1911, ved selskabets oprettelse. Vognene blev leveret fra flere forskellige producenter i Danmark og Tyskland. En gruppe af vogne der skiller sig lidt ud er de såkaldte Engelhardt vogne. De var, som navnet antyder, designet af arkitekten Knud Engelhardt i 1908, og blev bygget i 1910 hos Scandia i Randers.

En Engelhardt vogn på linje 4. Typen kan genkendes på sidevinduerne af ens størrelse, som ingen andre af KS Standardvogne havde.

Alle KS's vogne med numrene 1-339 kan i princippet kaldes Standardvogne, udfra den betragtning at de ikke afviger væsentligt fra hinanden, og alle er fra omkring 1910'erne. Fra og med vogn nummer 315 er vognene dog leveret fra ny til KS, hvor vognene med nummer indtil 314 blev overtaget fra "De Kjøbenhavnske Sporveje". Vognene med nummer 1-18 er endda så gamle at de blev overdraget fra "Nørrebros Elektriske Sporvej", der var forud for "De Kjøbenhavnske Sporveje", der så igen blev til Københavns Sporveje. Engelhardt vognene havde numrene 304-314.

Mange af disse gennem tiden overdragne vogne endte, som nævnt ovenfor, alle sammen med at tage nogenlunde samme skikkelse. Flere af vognene havde dog tidligere været toetagers, mens nogle havde været såkaldte akkumulator-vogne, der i princippet betyder at de kørte på batteri.

Sidste standardvogn udrangeredes i 1966.

Vognene

Vogn 327 på Mozarts Plads. Denne vogn er leveret fra ny til Københavns Sporveje.

Vogn 143 ved Vibenshus Runddel. Denne vogn blev bygget af hhv. N. Larsen og Siemens, og leveredes  til "De Kjøbenhavnske Sporveje" i 1902, men blev en del af Københavns Sporveje i 1911. Vognen blev ombygget i flere omgange.

 

 

Københavns Sporveje > Standardvognen

Den første og mest almindelige model. Absolut længst levetid.